Uno image
Vores historie
uno image blev stiftet den 1. april 1986. Ide- og forretningsgrundlaget tog afsæt i, at der var en stor overkapacitet i den tyske tekstilindustri.
Ved at indgå aftaler med en række velrenommerede væverier, farverier og trykkerier i Holland, Tyskland, Frankrig og Italien kunne uno image tilbyde udvikling og produktion af vævede metervarer, hovedsageligt i bomuld, til skandinaviske tekstilproducenter inden for modesektoren.
uno image var dermed blandt de allerførste danske tekstil-virksomheder, der praktiserede outsourcing af produktionen.
Fra 1992 flyttede uno image det meste af produktionen til Tyrkiet og sortimentet skiftede i udstrakt grad fra at være metervarer til modeindustrien til private label produktion af færdigvarer inden for bolig og interiørsektoren.
De efterfølgende år er hovedparten flyttet til Indien, Pakistan og Kina, hvor vi har vores egne lokale repræsentationer i dag.
uno image har løbende udviklet sig i takt med markedets ønsker og behov. Det betyder, at virksomheden i dag har specialiseret sig indenfor boligtekstiler.
Vi tilbyder i dag en komplet palette af stort set alle produkter til boligen, som vi sælger som private label til kendte livsstilsbrands og detailkæder.
Efter 10 år som 50% aktionær, købte Marianne Mogensen og Allan Pedersen i januar 2015 de resterende aktier i uno image.
Efter 6 år som eneaktionær valgte de at tage nye partnere ind i selskabet og solgte 40% af aktierne til Rasmus Lodberg og Anne Ingemann fra januar 2021.